Islagkage med blåbær og mint



Vi havde forleden besøg af min moster, onkel og deres 4 store børn. 
Det var en god anledning til at kaste mig ud i endnu en islagkage.
Den er næsten identisk med denne. Stracciatella'en er blot udskiftet med mintis. Jeg var spændt på, hvordan blåbær og mint ville gå sammen og må sige, at det var et ganske godt match!
Så endnu en vinderdessert på repertoiret :)

Portionen passer fint til 8 voksne

Mandelmarengsbund

• 150 g mandler
• 2½ dl flormelis
• 1 tsk. bagepulver
• 4 æggehvider
• Smør og hvedemel til formen

Tænd ovnen på 175 grader. Smør og mel en springform på ca. 24 cm.

Hak mandlerne meget fint (nemmest i en blender eller hakker). Bland dem med flormelis og bagepulver. Pisk hviderne helt stive og vend dem i blandingen.
Hæld blandingen i springformen og bag bunden i ovnen i ca. 30 min.

Lad bunden blive i formen og køl den helt af.


I mens laves en portion blåbær is - link til opskrift

Isen fordeles i den helt afkølede bund. Den dækkes med film og sættes i fryseren.

Herefter laves en portion mint/chokolade-is - link til opskrift


Den fordeles ovenpå blåbærisen og glattes pænt ud. Dæk med film og sæt i fryseren til servering.


(Min ismaskine er med sådan et element, der skal tilbage i fryseren og være der min. 12 timer, før det kan bruges igen. Derfor blev denne portion først lavet dagen efter.)


Ved servering tages islagkagen forsigtigt ud af springformen og pyntes med friske blåbær


Kommentarer