lørdag den 15. december 2012

Mors chokoladekage (stor bradepande)


Dette er min barndoms chokoladekage, som gik under navnet "Brunkage". Det var altid den, min mor bagte, hvis der skulle kage med i skolen el. lign. Opskriften stod på en lille slidt lap, som lå i min mors opskriftsmappe. 
Nu er det så mig, der laver den hver gang, der skal kage med til det ene eller det andet. 
Det er en stor kage, som bages i ovnens bradepande.

110 g. margarine
450 g. sukker
3 æg
450 g. mel
75 g. kakao
1 1/2 tsk. natron
1 1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
3 dl. kærnemælk

Tænd ovnen på 200 grader.
Fedtstoffet blødgøres og røres godt med sukkeret til en ensartet masse. Æggene tilsættes et ad gangen under omrøring.
Sigt de resterede tørre ingredienser sammen i en skål og rør det i dejen sammen med kærnemælken.
Hæld dejen i en stor smurt bradepande (ovnens) og bag kagen på nederste rille i 15-17 min.

Køl kagen af og betræk den evt. med glasur

Kagen egner sig fint til frysning.

1 kommentar: