mandag den 10. januar 2011

Amerikansk barbeque pizza med koriander-pift

Denne pizza er inspireret af en pizza, vi fik i USA fra California Pizza Kitchen. Indholdet lyder måske lidt suspekt, men det fungerer altså VIRKELIG godt - mums :)


Ingredienser til 1 pizza
  • 1/3 grundopskrift til pizza (se særskilt opskrift) - dej og tomatsauce
  • 200 g. oksestrimler (filet, tyksteg, tyndsteg el.a.) - eller kylling i strimler
  • Mozzarellaost
  • 1/2-1 dl. Barbequesauce (se særskilt opskrift under "dip/sauce/dressing")
  • 1/2 rød peberfrugt i tynde strimler
  • 1/2 rødløg i ringe
  • En håndfuld hakket frisk koriander

Følg grundopskriften til pizza. Lav barbequesaucen og steg kødstrimlerne.
Fordel fyldet i følgende rækkefølge: tomatsauce, ost, barbequesauce, kødstrimler, peberfrugt og rødløg.
Bag pizzaen 10-15 min. v. 230 grader.

Drys koriander ud over pizzaen når den er færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar