Lad mig lige starte med at undskylde. Jeg har IKKE selv lavet dressingen til denne salat, hvilket af nogen nok opfattes som en skandale. Men det skulle gå hurtigt og smagte faktisk aldeles fremragende købedressing til trods.

Opskriften passer til 2 personer
250 g. kyllingebryst
1/2 portion af Glæsels vidundermarinade
Marinér kyllingen i marinaden i min. 30 min.
Steg kyllingebrystet på panden ca. 3-4 min. pr. side.
Rugbrødscroutoner
2 skiver rugbrød
1 spsk. olivenolie
salt og peber
Skær rugbrødet i tern og vend dem i en skål med olie, salt og peber. Hæld dem på en bageplade og bag dem i ovnen v. 200 grader i ca. 12 min. til de er sprøde. Køl dem af.
1/4 icebergsalat
2 blade spidskål
2 små gulerødder skåret i julienne
1/2 rødløg i tynde, halve ringe
parmesan fra et helt stykke
Cæsardressing (gerne Cardinis, som bl.a. kan købes i Irma)
Snit icebergsalat og spidskål i strimler,bland med gulerødder i julienne og rødløg og vend lidt dressing (efter behag) i. Fordel på to tallerkener.
Skær kyllingen i tynde skiver og fordel den på salaten. Drys med rugbrødscroutoner og top med parmesanflager (skåret med en grøntsagsskræller).
Kommentarer
Send en kommentar