Det blev til denne lækre cheesecake - inspireret af Mette Blomsterberg.
Kirsebærsmagen er ikke så gennemtrængende, men passer supergodt til ostecremen m. lime.
Skal laves dagen i forvejen.
Opskriften her giver en lille cheesecake (20 cm.) og er rigelig til 8 pers.
Bund
75 g. smeltet smør
13 digestive kiks
Kør kiksene i en minihakker/foo
dprocessor til de fuldstændig knust og pulveriserede.
Rør det smeltede smør i og saml dejen.
Beklæd bunden af en lille springform (20 cm.) med bagepapir og fordel kiksedejen heri med fingrene.
Stil bunden på køl
Ostecreme
1 blad husblas
300 g. flødeost (fuldfed)
100 g. creme fraiche 38%
Skal og saft af 1/2 økologisk citron
kornene fra 1 vanillestang
70 g. flormelis
Udblød husblassen i rigeligt vand i min. 10 min.
Kom alle de resterende ingredienser i en skål og pisk dem godt sammen.
Kom 3 spsk. af cremen i en lille kasserolle. Vrid vandet ud af husblassen og kom den ned til cremen i kasserollen. Varm det forsigtigt op ved middel varme. Når husblassen er smeltet helt (vær lige helt sikker) tages kasserollen af blusset. Køl blandingen let af.
Kom yderligere 3 spsk. cremen i kasserollen og pisk godt. Bland det herefter i den resterende creme og vend det godt sammen.
Sæt kagen i fryseren mens geléen laves.
Kirsebærgele
1 karton færdig kirsebærsauce (1/2 l.)
1 spsk. citronsaft
1-2 tsk. vanillesukker
4 blade husblas
Pynt: Høvlet hvid chokolade og guldstøv
Udblød husblassen i rigeligt vand i min. 10 min.
Hæld kirsebærsaucen i en sigte og lad al saften dryppe ned i en skål - det er den, som skal bruges.
Hæld saucen i en lille kasserolle og varm den op. Smag til med citron og vanillesukker. Vrid vandet ud af husblassen og kom den i den varme kirsebærsauce. Rør den helt ud og lad saucen køle af.
Hæld saucen ud over den kolde kage og sæt kagen i køleskabet til dagen efter.
Ved servering skæres med en tynd kniv rundt i kanten, så kagen løsnes fra formen. Åben formen og løft kagen over på et fad. Pynt kagen hvide chokoladespåner og evt. spiseligt guldstøv.
Kommentarer
Send en kommentar