Der har rigtig været gang i ismejeriet den sidste tid. Jeg havde en sjat fløde og en past. æggeblomme tilbage og det blev denne is, som jeg har fundet inspiration til i det lille opskriftshæfte, som fulgte med min ismaskine.
Jeg har i denne opskrift brugt "Mangopulp", som købes på dåse i bazarer/grønthandlere. Kan man ikke skaffe det, kan almindelig mango sagtens bruges, men måske skal der skrues lidt op for sukker/honningmængden så.
300 g. mangopulp fra dåse
50 g. sukker
1 spsk. honning
2 spsk. citronsaft
2 dl. letmælk
1 past. æggeblomme
1/2 dl. piskefløde
Alle ingredienser undtagen piskefløde blendes sammen. Fløden røres i og blandingen køres i en ismaskine i ca. 40 min.
Har man ikke en ismaskine, følg anvisningen her: Link
Kommentarer
Send en kommentar