I går tog jeg den op igen, ændrede lidt hist og pist og serverede den med bagte rodfrugter og bearnaisesauce for vores venner Dorthe og Patrick. Den blev lækker og slet ikke spor tør, som kalkun ellers nemt kan blive.
Et kalkunbryst (ca. 900 g.)
ca. 50 g. flødeost naturel
1 spsk. grøn pesto
1 lille rød peberfrugt
3 fed hvidløg
1 spsk. balsamico
Krydderi til gnide brystet med. Jeg brugte denne lækre rub - opskrift
Alternativt kan brystet pensles med barbequesauce, drysses med grillkrydderi eller krydderurtemix.
1 spsk. smør til stegning
Tænd ovnen på 200 grader
Skær peberfrugten og rødløget i meget små tern. Hak hvidløget meget fint. Steg det hele på en pande med balsamico ca. 3 minutter under konstant omrøring. Stil fyldet til side
Skær brystet op, så det bliver fladt og kan fyldes. Smør med pesto og flødeost og kom grøntsagsfyldet på.
Rul forsigtigt brystet sammen og bind det sammen med madsnor. Krydr stegen med det ønskede krydderi.
Varm en pande op, smelt smørret og brun stegen kort på alle sider ved høj varme.
Læg stegen i et ovnfast fad og hæld lidt vand i bunden.
Steg kalkunrullestegen i ovnen i ca. 1 - 1 1/4 time. Centrumstemperaturen skal være mellem 70 og 75 grader. Husk at sørge for, at der hele tiden er lidt vand i bunden af fadet.
Tip!!!
Stegen kan med fordel tilberedes på grill
Kommentarer
Send en kommentar