Jeg blev inspireret til at lave dem hos vores gode venner Sommer og Rikke, som altid serverer spændende og lækre ting - heriblandt grillede peberfrugter i olie/eddikelage.
De bliver kun bedre af at stå i køleskabet og trække, og de holder sig fint på køl i 14 dage.
Peberfrugter - det antal man ønsker at lave. Jeg lavede 5 peberfrugter
1 fed hvidløg pr. peberfrugt - evt. lidt flere, hvis smagen af hvidløg skal være mere gennemtrængende
Æbleeddike - jeg bruger Meyers
evt. lidt finthakket frisk chili
Del peberfrugter i 3 på langs. Fjern kernerne og tryk stykkerne flade.
Læg dem på en bageplade og grill dem i ovnen til skindet bobler op og bliver sort.
Put de varme peberfrugter i en plasticposer og luk den.
Køl dem af i posen.
Når peberfrugter er kølet af, trækkes skindet af dem.
De flåede peberfrugter skæres i strimler og puttes i et glas med låg.
Tilsæt evt. chili.
Fyld glasset med olie og eddike (1 del eddike til 3 dele olie)
Luk glasset til og opbevar det i køleskabet.
Efter 1 døgn er peberfrugterne klar til at blive brugt.
Kommentarer
Send en kommentar