Sorbet af røde bær


En fantastisk lækker og cremet sorbet lavet på bær fra sommerens høst, som har ligget i fryseren.
Jeg har brugt ribs, hindbær og jordbær, men alle bær kan bruges.
Det, der gør den sorbet ekstra cremet, er mængden af æggehvide.

ca. 400 g. blandede røde bær (hindbær, ribs, jordbær) - gerne fra frost
1 spsk. vand

1,5 dl. vand
1,25 dl. sukker
1,5 dl. sød rød saft (koncentreret) - jeg brugte Rynkebys
2 past. æggehvider

Kom bærrene i en gryde sammen med 1 spsk. vand.
Kog bærrene helt ud ved middel varme.
Hæld bærrene igennem en sigte og lad dem dryppe helt, så du får så meget saft med som muligt. Jeg lod det stå et par timer.

Kom sukker og vand i en lille gryde og kog det op. Rør indtil sukkeret er opløst. Herefter skal der ikke røres mere, men det skal simre i ca. 10 minutter. Det skal være tyknet lidt - som en tynd sirup.
Køl sukkerlagen helt ned og rør herefter saft fra bærrene og færdig saft i.
Kør blandingen i ismaskine. 
Pisk æggehviderne stive og vend dem i isblandingen, når den er begyndt at tykne. Kør isen færdig i ismaskinen.
Hæld isen i en passende beholder og opbevar i fryseren.

Sorbet'en indgik som en del af sidste års nytårsdessert - Istop med 3 forskellige slags is og browniebund

Kommentarer