Marcipankugler med hindbær og pistacie, Whisky/kaffekugler, Knasende marcipanbidder med bailey



Her kommer 3 lækkerbiskener til den søde juletid :)
Originalopskrifterne kommer fra nogle et af de julehæfter, man altid støder på ved juletid - dog ikke fra i år.
Jeg har tilpasset opskrifterne ud fra det, jeg havde i mit skab, hvad jeg kan lide og ikke lide mv. :)


Marcipankugler med hindbær og pistacie

200 g. marcipan
1 1/2 spsk. frysetørret hindbær - pulveriseret (brug kaffekværn eller morter)
150 g. mørk overtrækschokolade
30 g. usaltede pistacienøddekerner, hakkede

Skær marcipanen i 30 stykker og tril dem til kugler.
Kom hindbærpulveret i en frysepose. Kom 5-6 marcipankugler i posen af gangen og ryst den, så kuglerne bliver dækket af pulver.
Smelt chokoladen og dyp kuglerne heri.
Før chokoladen er størknet helt drysses hakkede pistacienødder over kuglerne.

Opbevar på køl


Whisky/kaffekugler

200 g. marcipan
1 spsk. whisky
1 tsk. instant kaffe
150 g. mørk chokolade
50 g. hvid chokolade, finthakket

Udrør kaffen i whiskyen. Ælt det godt ind i marcipanen.
Skær marcipanen ud i 30 stykker og tril dem til kugler.
Overtræk kuglerne med mørk chokolade og drys dem med finthakket hvid chokolade.

Opbevar på køl

Knasende marcipanbidder med bailey

200 g. marcipan
2 spsk. baileys
50 g. daim (2 stk. alm. størrelse)
150 g. mørk chokolade
Pynt: Hakkede nødder, mandler, karameliserede nødder, mere hakket daim

Ælt marcipan og bailey sammen. Hak daimen og ælt den ind i marcipanen.
Tril blandingen til kugler og tryk dem lidt flade.
Dyp dem i smeltet mørk chokolade og drys med hakkede nødder eller hvad man har lyst til at drysse med :)

Opbevar på køl


Kommentarer