søndag den 22. november 2015

Kartoffeltærte med spinat, creme fraiche og krydderurter



Jeg lavede i går denne lækre kartoffelret som tilbehør til svinemørbrad. 
Den er inspireret af en ret, jeg fandt i en gammel kogebog. Den kan virkelig varmt anbefales, selvom den er lidt tidskrævende og skal have lang tid i ovnen.

Som tilbehør mætter den ca. 8 personer.

1 fed presset hvidløg
15 g. smeltet smør

1,25 kg. kartofler

450 g. frossen hakket spinat (1 pose)
3 æg
1/2 l. creme fraiche 38%
120 g. revet parmesan/grana padano
40-50 g. friske, hakkede krydderurter - persille, oregano, salvie, timian, purløg...
1 knsp. muskat
salt og peber

Tø spinaten op og lad den dryppe godt af.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver (brug evt. et mandolinjern).
Bland smør og hvidløg og smør en springform (ca. 23 cm.) godt.
Pisk æg og creme fraiche sammen. Tilsæt den godt afdryppede spinat, 2/3 af osten, hakkede krydderurter, muskat, salt og peber.

Dæk bunden af formen med et lag kartoffelskiver. Fordel et lag spinatfyld ovenpå. Fortsæt skiftevis med kartofler og spinatfyld. Afslut med et lag kartoffelskiver.

Bag retten i en 175 grader varm ovn i først ca. 1 1/2 time. Drys den resterende ost på og bag videre i ca. 30 minutter til kartoflerne er helt møre (prøv med en kødnål at mærke, om de er bløde)

Lad retten sætte sig i 15 minutter før den serveres som tilbehør til kød eller bare med en god salat.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar