lørdag den 3. oktober 2015

Blomkålssuppe med æble og baconknas



Så er suppesæsonen atter over os, og det er ikke så ringe endda.
Efterårets første suppe blev denne lækre blomkålssuppe. 
Det er ikke en kæmpe portion, men passer fint til 4 personer.

1 stort løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
Krydderbuket (jeg brugte: Estragon, salvie, persille og timian, bundet samme med madsnor)
7 dl. vand
2 bouillonterninger (høns eller grøntsag)
1 knsp. revet muskatnød
300 g. blomkål 
1 lille æble, skrællet og skåret i tern
et lille skvæt sød chilisauce
salt og peber
1/2-1 dl. creme fraiche 38%

1 pakke bacon
Flutes

Hak løg og hvidløg.
Svits begge dele i olie - uden det bruner. Tilsæt krydderbuket og hæld vand, bouillonterninger og muskat. 
Skær blomkålen i små buketter og kom den i suppen sammen med æble, et skvæt chilisauce, salt og peber.
Kog suppen i ca. 25 minutter til blomkålen er mør.
I mens steges bacon sprød og knuses til små stykker.
Fjern krydderbuketten og blend suppen. Tilsæt creme fraiche og rør det godt ud. Varm suppen igennem og server med bacondrys og flutes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar