Spinat/Ricotta/Cheddar Quesadilla med avocadosalsa



I aften havde vi besøg af et dejligt vennepar til grill på terrassen - nu er vejret jo langt om længe blevet til det!
Som forret lavede vi denne lækkerbisken, som blev tilberedt på grillen ved siden af krydderurtemørbraden, som vi spiste til hovedret med denne dejlige spidskålssalat med rygeost

Opskriften giver en stor quesadilla, og passer som forret til 4 personer.

1/2 rødløg
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
200 g. spinat (frisk eller optøet fra frost)
revet skal fra 1/2 citron (usprøjtet)
2 tomater, uden kerner og skåret i tern
1/2 bøtte ricotta
100 g. revet cheddar (alternativt kan mozzarella også bruges)
salt og peber
2 store tortillas

Hak rødløg og hvidløg.
Steg begge dele let i olien. Tilsæt spinaten og varm det god igennem. Er der brugt frisk spinat skal det være helt "klasket" sammen. Tilsæt revet citronskal, tomater,salt og peber.
Rør ricotta sammen med cheddar. 
Fordel halvdelen af osteblandingen på den ene tortilla. Kom spinatfyldet ovenpå og fordel resten af osten herpå. Læg den anden tortilla ovenpå og tryk dem let sammen.
Grill quesadilla'en på begge sider ca. 2 minutter. Det kan være nødvendigt at lægge den på staniol, hvis grillen er for varm. Det kræver lige lidt snilde at vende den :)
Skær quesadilla'en i 6-8 stykker og server straks med avocadosalsa.


Avocadosalsa

2 modne avocadoer 
1/2 peberfrugt 
2 tomater - uden kerner
saft fra 1/2 lime
1/4 rød chili (juster op eller ned afhængig af, hvor meget den skal brænde)
1 lille bundt friskhakket koriander

Skær avocadoen og tomaterne i ca. lige store tern i tern.
Skær peberfrugten i små tern
Bland alle ingredienserne i en skål og lad det trække, mens quesadilla'en laves 


Kommentarer