Browniekage med hindbærmousse



Jeg lavede denne kage til kaffeslabberas med mine kollegaer.
Inspirationen fik jeg fra "Twin Food". Det blev en virkelig lækker kage, som kun blev bedre efter nogle dage i køleskabet.
Vær opmærksom på, at kagen skal have tid til at sætte sig, så man kan med fordel lave kagen dagen før servering.


Brownie
200 gram smør
200 gram mørk chokolade
150 gram sukker
5 æg
1 spsk mel

1 håndfuld hakkede mandler

Opvarm ovnen til 180 grader.
Smelt smør og chokolade i en lille gryde.
Tag gryden af varmen og rør sukkeret i. 
Tilsæt æggene et ad gangen og rør undervejs.
Sigt melet i vend det godt sammen.
Smør en lille springform (20 cm.) Fordel de hakkede mandler i bunden og hæld dejen ovenpå.
Bag kagen ca. 25 minutter (den må IKKE være helt færdigbagt. Det skal være lidt "løs").
Køl bunden helt af, men lad den blive i formen.

Hindbærmousse

250 gram hindbær (må gerne være fra frost, men skal så være tøede og "afdryppede"
75 gram flormelis
3 dl fløde
3 blade husblas

Læs husblassen i blød i 10-15 min. Kog hindbærrene op og tilsæt husblassen (pres vandet ud den først). Rør til husblassen er helt opløst og tag så gryden af varmen.
Pisk fløde og flormelis til flødeskum (ikke for stiv).
Kom lidt af skummet i hindbærmosen og rør det sammen. Kom denne blanding op i skålen med flødeskummet og vend det godt sammen.
Sæt moussen i køleskabet nogle timer, til den har "sat" sig.
Fordel moussen på den afkølede browniebund i springformen. Glat overfladen, sæt tilbage på køl til servering (helst natten over).

Pynt med f.eks. mørk chokolade, glimmer og frysetørrede hindbær


Kommentarer

  1. Hakkede mandler i munden ����
    Hvor mange personer er opskriften til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha :) Ja, hvis du ikke vil have dem i munden, kan du putte dem i bunden ;) (fejlen er rettet nu).
      Jeg vil sige, at der i hvert fald er til 8 personer.

      Slet

Send en kommentar