Mint brownies



Uhmmmm...siger jeg bare. Jeg faldt over disse brownies på en amerikansk hjemmeside.
Det er en tung sag, så den holdt meget længe hjemme hos os. Den blev dog bestemt ikke dårligere at, at står i køleskabet. Jeg var desværre lige lidt for gavmild med den mintgrønne farve, så den ser en smule giftig ud!
Jeg har omregnet til danske mål, så den er lige til at gå til :)
Men pas på! Den er vanedannende ;)

Man skal beregne god tid til kagen, da den skal køle helt af imellem hvert lag. Selve arbejdstiden er ikke så omfattende.

Brownie
225 g. smeltet smør
400 g. sukker
60 g. kakao
2 tsk. vanilleekstrakt (eller vanillesukker=
4 æg
190 g. hvedemel
1 tsk. salt
1 3/4 dl. chocolate chips (grove chokoladestykker) - mørk

Mint-topping
300 g. flormelis
2 spsk. blødt smør
115 g. flødeost (ikke light)
1/2 stk. pebermynteekstrakt (evt. lidt mere, hvis man gerne vil have kraftigere mintsmag)
Mintgrøn frugtfarve (kan også udelades)
3 spsk. piskefløde

Chokoladeganache
3/4 dl. piskefløde
1 1/4 dl. chocolate chips (grove chokoladestykker) - mørk
75 g. smør

Forvarm ovnen til 175 g. Beklæd en bradepande (ca. 25x30 cm.) med bagepapir.
Pisk smør, sukker, kakao og vanille sammen med håndmixer eller i røremaskine.
Tilsæt æggene et ad gangen og pisk imellem. 
Tilsæt mel, salt og chokoladestykker og rør det sammen til det er lige netop blandet.
Kom dejen i bradepanden og bag den i ca. 25-30 minutter - den må endelig ikke bliver overbagt!

Køl kagen helt af.

Alle ingredienserne til mint-toppingen piskes godt sammen. Den kommes på kagen, når denne er helt afkølet. Sørg for at glatte det jævnt ud Sæt herefter på køl i min. 1 time.

Kom alle ingredienserne til chokoladeganachen i en skål, der må gå i mikroovnen. Varm det i ca. 1 minut, til chokoladestykkerne begynder at smelte. Tag skålen ud og rør ganachen sammen. Kør det evt. lidt i mikroovnen igen, hvis det ikke kan røres helt glat.
Fordel blandingen på den kolde kage, glat ud og sæt den tilbage i køleskabet. Den er klar til at blive spist ca. 1 time efter.

Opbevar i køleskabet.


Kommentarer