Lækker sandwich med spanske specialiteter (Aioli, Serrano, Manchego mm.)




Sidste søndag havde vi rester af gårsdagens aftensmad til børnene, så derfor skulle der laves lidt nem, men lækker voksenmad til min mand og jeg.
Jeg havde et halvt glas grillede artiskokker, noget serranoskinke, aioli, rucola mm. i køleskabet.
Efter lidt ekstra proviantering blev det til denne superlækre sandwich!

Jeg har ikke angivet præcise mængder, da det jo afhænger af, hvor mange sandwiches, man vil lave og hvor meget, man er til de enkelte ting. Så her er angivet, hvad jeg ville putte i en enkelt sandwich.

Godt groft flutes (jeg købte mig til det - faktisk bare sådan et groft ciabattabrød fra Kvickly til 10 kr, som skal varmes i ovnen)
Aioli - enten hjemmelavet - opskrift eller en god færdigkøbt f.eks. fra Svansø
1-2 skiver serranoskinke pr. sandwich
En håndfuld rucola eller lign.
Friskhøvlet Manchego
3-4 grillede artiskokker i marinade - f.eks. fra Svansø - halverede

Halver brødet og smør begge sider med aioli. Læg de øvrige ingredienser imellem de to stykker brød og spis straks

Kommentarer