Chai Latte

Her kommer opskriften på en dejlig lunende krydret drik til den kolde tid. 
Nem at lave og varmer så dejligt :)

Opskriften her giver to krus (1/2 l.)

1/2 l. minimælk (federe mælk kan også bruges og gør den kun lækrere)
3 hele kardemommekapsler
3 hele nelliker
1 kanelstang
1 hel stjerneanis
et drys muskatnød (eller et lille bitte stykke af en hel nød)
1,5 spsk. brun farin
1 spsk. eller et brev Earl Grey-te.

Kom alle ingredienserne i en gryde og kog det op. Skru ned og lad det simre i ca. 10 minutter.
Hæld drikken igennem en finmasket si og server straks.

Kommentarer