Pasta med sprødstegt parmaskinke og prima donna


Denne carbonara-inspirerede ret blev lavet i aften, hvor drengene var spist af med risengrød og derefter smidt i seng.
Det er grundlæggende en "tøm-køleskabet" ret, kun madlavningsfløden blev købt ind til formålet. MUMS siger jeg bare. Min mand og jeg nød retten med et glas rødvin og et afsnit "Dexter" :)

Opskriften giver to gode portioner

4 skiver parmeskinke (eller anden lufttørret skinke)
200 g. pasta (fettuccine eller linguini)  
1 løg
2 fed hvidløg
1 stor tomat
et par spsk. hvidvin
1 dl. madlavningsfløde (18%)
1 æg
1 håndfuld frisk basilikum, grofthakket
30 g. revet prima donna (kan erstattes af parmesan el.lign)
salt
en masse friskkværnet peber

Skær løget i tynde både, hak hvidløget fint. Skær tomaten i tynde både.
Rist skinken på en tør pande ved middel varme i 7-10 min, til den er sprød. Tag den af panden og gem den til senere. 
Kog pastaen al dente (tid afhænger af hvilken type, der anvendes). Lad pastaen dryppe af i en sigte.
Steg løg og hvidløg på panden, hvor skinken er stegt i det fedtstof, det har afgivet.
Når løgene er bløde tilsættes hvidvin og tomat. Lad det simre et øjeblik. Pisk i mellemtiden fløde, æg, basilikum og ost sammen.
Hæld pastaen på panden og rør det godt sammen. Tilsæt ægge/flødeblandingen og rør det godt sammen til det en lækkert cremet. Tilsæt salt og masser af friskkværnet peber (smag til).
Anret pastaen på to varme tallerkener. Læg 2 skiver sprødstegt skinke på og pynt med lidt friskhøvlet prima donna og basilikum. 
Server straks!



Kommentarer