Mosters pumpkin bread



Min lillesøster har været au pair i USA.
Forleden havde vi besøg af hende og hun havde lyst til at dele en af sine amerikanske specialiteter med os. Det er jo efterår, så det var meget passende med dette lækre, lækre pumpkin bread - som i virkeligheden ikke er noget brød, men en kage. Amerikanerne spiser det med smør på...Det er absolut unødvendigt!
Opskriften kræver en dåse græskarpuré, som kan købes i nogle supermarkeder (f.eks. SuperBest). Alternativt kan man lave det selv.

Opskriften giver en stor kage.

450 g. hvedemel
7,5 dl. sukker
1 tsk. kanel
1 tsk. allehånde
1 tsk.  stødt muskatnød
1 1/2 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
2 dl. rapsolie
2 dl. vand
2,5 dl. græskarpuré fra dåse
4 æg

Varm ovnen på til 180 grader.
Smør en stor springform eller stor brødform.
Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål.
Pisk de øvrige ingredienser sammen i en anden skål.
Rør den våde blanding i den tørre - lidt af gangen. Rør det godt sammen.
Hæld dejen i den smurte form.
Bag kagen i ca. 1 1/2 time.
Køl den let af, før den spises - gerne lun.

Kommentarer