After eight - is (mint/chocolate chip is)

Jeg har længe gerne villet lave en pebermynte

is. Jeg ELSKER after eight og ELSKER is. Denne is er en kombination af disse to yndlingsspiser.

2 æggeblommer
1 æg
125 g. sukker
1 stor tsk. vanillesukker
1 tsk. maizena
3 dl. skummetmælk 
2,5 dl. piskefløde
1 tsk pebermynteessens (Dr.oetker)
evt. lidt mintgrøn frugtfarve
50 g. finthakket mørk chokolade med mintknas (f.eks. Lindt intense mint)

Pisk æggeblommer, æg, sukker, vanille og maizena i en skål til det er hvidt og skummende.

Varm mælken og fløden forsigtigt op. Tilsæt mælken i en tynd stråle under konstant omrøring.
Her brugt som lag i islagkage
Hæld blandingen tilbage i gryden og varm det forsigtigt op i ca. 2 min. Det må endelig ikke koge!
Tilsæt pebermynteessens og frugtfarve.
Køl blandingen af i køleskabet. Når den er helt køleskabskold køres den i en ismaskine i ca. 40 min.
Har du ikke en sådan, køb en eller følg anvisningen her: Link 
Chokoladen tilsættes efter halvdelen af frysetiden.

Tip!

Sæt ismaskinen ind i køleskabet, mens den kører. Det halverer indfrysningstiden :)

Kan spises som den er eller f.eks. som lag i islagkage - opskrift

Kommentarer