Ovnbagt laks m. nye kartofler og skyr m. masser af krydderurter




I aften stod den på rigtig sommermad, som var lavet på 30 min. Ikke dårligt! Og så er det sundt oven i hatten :)

Portionen passer til 4 personer

4 laksefilet'er
2 stilke forårsløg
1 dl. hvidvin
en håndfuld frisk persille
Citronpeber
salt

Læg laksefilet'erne i et ovnfast fad. Hæld hvidvin i bunden.
Skær forårsløget i mindre stykker og kom dem i fadet. Drys med citronpeber og salt.
Fordel grofthakket persille ovenpå.
Bag laksen i ovnen v. 200 grader i ca. 20 minutter - pas på den ikke bliver tør (er laksestykkerne tynde, skal de bages kortere tid). 

2 dl. skyr
1,5 spsk. sød fransk sennep
1 fed hvidløg
1 tsk. hvidvinseddike
2 håndfulde blandede krydderurter (purløg, persille, estragon, koriander, basilikum)
salt og peber

Rør sennep, presset hvidløg og hvidvinseddike i skyren.
Hak krydderurterne fint og bland dem i.
Smag til med salt og peber.

Servér med kogte nye danske kartofler og letkogte nye danske gulerødder .

Kommentarer