Påske Cupcakes (Chokolademuffins med citronfrosting)


Som afslutning på vores påskefrokost serverede jeg disse påskemuffins. 
Jeg er selv ret begejstret for resultatet. De blev både fine og lækre :)

Opskriften giver 12 store cupcakes

Chokolade cupcake (chokolademuffin) - opskrift hentet fra ugebladet Søndag

125 g smør
200 g sukker
3 æg
200 g mel
100 g kakao
2 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
1½ dl kold, stærk kaffe

Tænd ovnen på 175 grader. Sæt papirforme i muffinformen. 
Pisk smør og sukker sammen. Pisk æggene i et ad gangen. Sigt mel, kakao, vaniljesukker og bagepulver i dejen skiftevis med kaffen og saml dejen hurtigt. Fyld dejen i muffinformene og bag i ca. 30 min.



Citronfrosting
150 g. smør, blødt
200 g. flormelis
1/2 tsk. vanilleessens
1 spsk. piskefløde
2 spsk. revet citronskal
1 spsk. friskpresset citronsaft
evt. lidt gul frugtfarve

Mandelæg

Pisk smør og flormelis sammen i en skål med en håndmikser. Pisk i ca. 3 min. til det er luftigt.
Tilsæt de resterende ingredienser og pisk det godt sammen, ca. 1 min.

Sprøjt frostingen ud på de afkølede muffins og pynt med farvede mandelæg.




Kommentarer