Hjemmebagte Rugfler


Jeg har i dag forsøgt mig med nogle lækre rugboller til knægtens madpakke/frugtpose.
Som så ofte før, blev der søgt inspiration på nettet, og jeg valgte at prøve disse, som er fra ugebladet Hjemmet..jo jo

Jeg synes, de smager rigtig godt, og så mætter de virkelig - stort plus. Når jeg skal bare dem næste gang, vil jeg helt sikkert fylde nogle flere kerner i.
Brug dem i madpakken, enten som de er eller med pålæg.

Opskriften giver ca. 14 boller

25 g gær
½ l lunkent vand
3 spsk honning 
3 spsk hørfrø
2 tsk salt
400 g rugmel
200 g speltmel/hvedemel
2-3 dl. havregryn

Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt honning, hørfrø, salt og de to slags mel. Ælt dejen godt igennem, tilsæt evt. lidt mere mel, hvis dejen er for klæg - lidt klæg skal den dog være.
Lad dejen hæve tildækket i 2 timer.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2 stykker. 
Form dem til pølser og del hver pølse i 7 stykker. Pensl dem med vand og tril dem i havregrynene. Sæt dem på et par bageplader med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 30 min.
Varm ovnen op til 225 grader varmluft. Sæt pladerne i ovnen, skru ned til 200 grader og bag de rugflerne ca. 20 min.

Afkøl og frys dem evt.

Kommentarer

  1. de er rigtig gode, jeg brugte dog kærnemælk i stedet for vand. mest fordi jeg havde kærnemælk der skulle bruges. synes måske også de er lidt for søde, så næste gang jeg bager dem, vil jeg kun bruge 1 spsk honning

    SvarSlet

Send en kommentar