Cookies med smarties



Min søn ønskede at bage nogle rigtige børnesmåkager. Hvad bliver mere børneagtigt end farverige cookies med smarties :)
Opskriften er hentet fra kogebogen "American Pies", dog tilrettet et par steder. 
Dejen kan fint fryses.

Der bliver 20 store cookies eller dobbelt så mange mindre.

240 g. hvedemel
1/2 tsk. natron
170 g. smør, stuetemperatur
115 g. sukker
 200 g. brun farin
1 spsk. vanilleessens (eller ca. 2 tsk. vanille)

1 æg
1 æggeblomme
300 g. smarties

Mel og natron sigtes sammen i en skål.
Smør, sukker og farin piskes sammen. Vanille, æg og æggeblomme piskes i. Melblandingen tilsættes og røres i dejen (kun til det lige er blandet sammen).

Vend chokoladeknapperne i med en ske (eller som jeg, hænderne).

Pak dejen stramt i film og læg den i køleskabet i min. 1 time (det er også her, man kan vælge at putte en portion i fryseren).
Varm ovnen op til 170 grader.
Form dejen til kugler á ca. 3 cm. i dia. og læg dem på en bageplade med god plads i mellem - de flyder meget ud.
Bag småkagerne i ovnen i 16-17 min. De skal være let gyldne i kanten.

Kommentarer