Pebernødder med speltmel (urtekram)


Jeg har på et tidspunkt købt et brev pebernøddekrydderi fra Urtekram, som har ligget i min krydderiskuffe. I dag er julebagningen sparket igang med pebernøddebagning.
Jeg har brugt den opskrift, der var bag på krydderibrevet. Det er blevet nogle meget lækre pebernødder, dog har jeg lavet dem noget mindre end, der stod i opskriften. Havde jeg fulgt deres mål, ville der live tale om peberboller i stedet for.

Opskriften giver to plader pebernødder.

150 g. sukker
300 g. sigtet speltmel (eller hvedemel)
1 ps. krydderier til pebernødder (fra Urtekram)
150 g. smør
1 æg
2 spsk. vand

Tænd ovnen på 200 grader.
Bland sukker, mel og krydderier i en skål. Smuldr smørret i blandingen. Saml dejen med æg og vand.

Tril dejen til lange stænger ca. 1,5 cm. i diameter. Skær dem i små stykker på ca 1,5 cm. Tril dem evt. runde og læg dem på en bageplade med bagepapir. 
Bag pebernødder i ca. 10 min.
Afkøl dem på en bagerist og opbevar dem i en dåse.

Kommentarer