Fantastisk chokoladelagkage




Denne chokoladekage er bare SÅ lækker - især hvis man er vild med chokolade. Bundene er meget lækre og svampede, og den kolde frosting bryder den svampede og bløde kage. Det bliver ikke meget bedre :)
Opskriften er fra min vidunderlige kagebog "American Pie".

Kagebunde
200 g. hvedemel
450 g. sukker
85 g. kakao
2 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2,5 dl. kærnemælk
1,25 dl. smagsneutral olie
2 store æg
1 tsk. vanilleessens
2,25 dl. friskbrygget kaffe

Forvarm ovnen til 175 grader.
Smør tre lagkageforme og drys med kakao.
Bland mel, sukker, kakao, bagepulver, natron og salt godt sammen i en skål.
Pisk kærnemælk, olie, æg og vanilleessens sammen og rør det i melblandingen (rør ikke for meget i det.)
Rør den varme kaffe i dejen lidt ad gangen.
Fordel dejen i 3 kageforme (har man kun 1 form, bages bundene 1 ad gangen)
Bag bundene i ca. 25 min.
Køl bundene af i formen og vend dem herefter forsigtigt ud på en rist.

Frosting
200 g. mørk chokolade, frothakket
225 g. smør, stuetemperatur
1 tsk. vanilleessens
140 g. flormelis

Smelt chokoladen forsigtigt i en gryde eller i mikroovnen. Lad den køle helt af.
Pisk smørret med en håndmixer til det er let og luftigt. Pisk vanille og flormelis i og pisk til sidst den smeltede chokolade i.
Læg en kagebund på et fad, smør 1/4 af frostingen på, læg en bund på, smør endnu engang 1/4 af frostingen på. Læg den sidste bund på og smør resten af frostingen ud over kagen.

Pynt
Chokolade/mokkabønner
Friske hindbær



Kommentarer