Piratkage

Min søn havde til sin fødselsdag ønsket en pirat/Peter Pan/Kaptajn Klo/Skatte-kage.
Overskuddet har ikke været det helt store, så det blev til denne meget enkle kage, som dog vakte stor begejstring hos den lille fyr :)





Den er lavet af en bradepandechokoladekage - opskrift
Kagen blev betrukket med blå glasur (fondant kan også bruges og giver selvfølgelig et mere ensartet udtryk).

Øen er lavet af en marmorkage (opskrift herunder), hvor kanten er rundet og betrukket med grøn fondant.

Opskriften passer til en lille springform (20 cm.)

200 g. blødt smør
200 g. sukker
1 tsk. vanillesukker
4 æg
200 g. mel
2 spsk. kakao

Tænd ovnen på 175 grader. Smør springformen.
Rør smør, sukker og vanille lyst og skummende. Rør æggene i et ad gangen. Pisk efter hvert æg.
Sigt melet i og vend dejen sammen.
Tag halvedelen af dejen fra og vend kakao i den.
Hæld halvdelen af den lyse dej i formen. Fordel kakaodejen ovenpå og slut af med resten af den lyse dej. Kør rundt i kagen med en kødnål, så de to deje blandes ind i hinanden og danner et marmoreret mønster. 
Bag kagen på nederste rille i ca. 50-60 min.

Betræk kagen med fondant, når den er afkølet. Sæt den herefter ovenpå chokoladekagen.

Skattekisten er lavet af chokolademarcipan, som jeg fandt i en lille rulle fra Odense Marcipan.
I den er det sølvsukkerkugler, som er skatten.

Palmen er lavet af samme marcipan og resten af den grønne fondant.

Piratskibet og hajen er fra Playmobil (140 kr. i Toys'r'us) og var en fødselsdagsgave på forskud til fødselaren.

Kommentarer