Jordbærkoldskål med sprøde kanelbrød

En dejlig og nem sommerdessert i den lettere ende.

3 past. æggeblommer
50 g. rørsukker (eller alm. hvidt sukker)
kornene fra 1 stang vanille (eller 2 tsk. vanillesukker)
1 l. kærnemælk
250 g. jordbær (gerne optøede frosne)
250 g. friske jordbær
1,5 dl. piskefløde
citronsaft

1 billigt baguette (dem til et par kroner i supermarkedet)
kanelsukker

Blend halvdelen af jordbærrene (dem, som gerne må have været på frost). Pisk fløden til skum
Pisk æggeblommerne med sukker og vanille til en luftig æggesnaps.
Tilsæt kærnemælk og blendede jordbær. Rør det sammen.
Vend flødeskummet i og smag til med citronsaft. Skær jordbærrene i kvarte og kom dem i koldskålen. 
Stil i køleskabet til servering.

Skær baguetten i skiver på ca. 5 mm. og læg dem på ovnenes bagerist. Drys med kanelsukker og tør brødene i ovnen v. ca. 150 grader i 5-7 min. De skal være helt sprøde.

Server koldskålen med de sprøde kanelbrød

Kommentarer