Chocolate Chip Cookies


I dag har jeg været hjemme på orlov fra hospitalet. Min søn foreslog, at vi skulle bage, og det var jo svært at sige nej til. Det skulle være nemt, så det blev til disse lækre chewy cookies, fra kogebogen "American Pies", dog tilrettet nogle steder.
Lækre, lækre og helt rigtige!
I følge opskriften bliver der 18-20 cookies, men jeg laver dem lidt mindre og får derfor ca. dobbelt så mange - altså 35-40 stk.
Jeg gjorde det, at jeg delte portionen i to, bagte den ene portion og smed resten i fryseren (ubagt). Så kan jeg hurtigt bage cookies, hvis der kommer besøg :)



240 g. hvedemel
1/2 tsk. natron
170 g. smør, stuetemperatur
115 g. sukker
 200 g. brun farin
1 spsk. vanilleessens (eller ca. 2 tsk. vanille)

1 æg
1 æggeblomme
300 g. mørk chokolade i grove stykker 

Mel og natron sigtes sammen i en skål.
Smør, sukker og farin piskes sammen. Vanille, æg og æggeblomme piskes i. Melblandingen tilsættes og røres i dejen (kun til det lige er blandet sammen).
Vend chokoladestykkerne i med en ske (eller som jeg, hænderne).
Pak dejen stramt i film og læg den i køleskabet i min. 1 time (det er også her, man kan vælge at putte en portion i fryseren).
Varm ovnen op til 170 grader.
Form dejen til kugler á ca. 3 cm. i dia. og læg dem på en bageplade med god plads i mellem - de flyder meget ud.
Bag småkagerne i ovnen i 16-17 min. De skal være let gyldne i kanten.
Køl dem af på en rist og server med et godt glas mælk eller kaffe :)



Kommentarer