mandag den 4. marts 2013

Karameliserede rødløg


Da vi var i USA i november stødte vi flere gange på karameliserede løg som tilbehør til vores burgere. Vi blev ret vilde med det, så da vi skulle lave burgere til vores søns fødselsdag, måtte vi prøve det.
Jeg søgte rundt omkring på nettet og stødte på en opskrift fra Alt for damerne, som jeg tog udgangspunkt i.
Disse delikate løg er fast tilbehør i vores burgere fremover :)

Denne opskrift passer til 4 store burgere.

2 rødløg
1 spsk. smør
1/4 dl. balsamico
1 spsk. sukker
1/4 tsk. salt
peber

Skær løgene i halve ringe og steg dem i smør på en pande. Efter ca. 3 min. tilsættes balsamico, sukker, salt og peber og lad det koge ind i yderligere 3-4 min. til de er kogt godt ind.
Server dem kolde eller varme i burgere, sandwich som tilbehør til kød, fjerkræ etc.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar