fredag den 15. februar 2013

Salat med and, spinat, cous cous og feta


Denne salat var på menuen i aftes og bestod af ting, vi havde i køleskabet/fryseren.
Den blev super super god og resterne, som jeg spiste til frokost i dag, var bestemt heller ikke ringe.

Jeg lavede salaten af noget røget and, som vi havde puttet i fryseren fra min fødselsdag.
En anden gang vil jeg nok lave den med et stegt andebryst.

Opskriften er til 2-3 voksne

1 andebryst
2 dl. cous cous (gerne fuldkorn)
1/2 spsk. olivenolie
1 peberfrugt
1 fed hvidløg
3 håndfulde frisk spinat
1 gulerod
100 g. feta 
2 skiver rugbrød
1 spsk. olivenolie
salt/peber

Dressing:
Jeg snød og brugte et brev balsamicodressing fra knorr. Ellers ville jeg lave en dressing af balsamico, sennep og honning.

Steg andebrystet på en pande. Køl det af og skær det i mindre stykker.

Kog 2 dl. vand op i en lille gryde med 1/2 spsk. olie og en smule salt. Tilsæt cous cous'en under omrøring. Læg låg på gryden og tag den af varmen. Lad det stå og trække i 5 min.

Skær peberfrugten i stave. Vend 1 spsk. olivenolie, salt, peber og 1 fed presset hvidløg sammen med peberfrugterne og bag dem ved 230 grader i ca. 20 min.

Skær rugbrødsskiverne i tern, vend dem med salat peber og 1 spsk. olivenolie. Bred dem ud på en bageplade og rist dem i ovnen i ca. 10 min. Vend rundt i dem undervejs.

Vask spinaten og skær dem i strimler.

Skræl guleroden og skær den i papirstynde strimler med en grøntsags skræller.

Bland det hele sammen i en skål og vend dressingen i salaten


Ingen kommentarer:

Send en kommentar