mandag den 28. januar 2013

Salat med stegte grøntsager, feta og græskarkerner



1 bakke blandet salat (rucola, spinat mm.)
1 peberfrugt
1 spsk. balsamico
2 gulerødder
1 rødløg
100 g. feta
salt og peber
1 håndfuld poppede græskarkerner - opskrift (kan også købes færdigristede, hvis man vil spare lidt tid)

Skyl salaten grundigt og lad det dryppe godt af.
Skær peberfrugten i bjælker på ca. 3x1 cm. steg dem i lidt olie på en varm pande. Krydr med lidt salt og peber. Efter ca. 3 min. på panden hældes balsamico over peberfrugtstykkerne, svitses kort og tages af.
Gulerødderne skrælles og skæres i julienne. Svits 2 min. på panden i lidt olie. 
Rødløgget pilles og skæres i halve ringe, som også svitses ca. 2 min. på panden.

Fordel salatbladene i bunden af et fad og anret de stegte grøntsager ovenpå. Top med feta skåret i tern og poppede græskarkerner. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar