tirsdag den 1. januar 2013

Kartoffelruder


En nem og superlækker kartoffel, som gør det godt som tilbehør til rødt kød og vildt. 
Opskriften giver ca. 15 "ruder" - beregn 2 pr. voksen og 1 pr. barn.

1,5 kg. kartofler
2 spsk. cremefraiche 18%
1 tsk. tørret timian
2 tsk. groft salt eller havsalt
friskkværnet peber

Rapsolie til stegning



Skræl kartoflerne og kog dem møre.
Mos dem groft med en ske - der skal være store klumper i.
Rør cremefraiche og krydderier i.
Læg film i en lille bradepande/fad (ca. 20x30 cm.) og fordel kartoffelmosen i. Glat overfladen med en kagerulle eller paletkniv. Dæk med film og sæt i køleskabet i min. et par timer.




Umiddelbart inden servering skæres den nu faste mos i firkanter (ca. 7x7 cm.) og steges sprøde i olie på en pande. Ca. 5 min. på hver side. Servér straks.

3 kommentarer:

  1. Øj de ser lækre ud :)
    Tror du, man kan stege dem sprøde på panden i forvejen og så lune dem i ovnen - evt. ledsaget af ekstra smør - lige inden servering?

    SvarSlet
  2. Det tror jeg sagtens du kan. Jeg ville nok pensle dem med smør før en tir i ovnen �� Godt nytår!

    SvarSlet
  3. Hejsa.
    Ville man kunne lave mosen i dag, og så først stege ruderne på søndag?
    Eller vil det blive noget skidt?
    Mvh Mette

    SvarSlet