torsdag den 6. december 2012

Kokossnitter


I dag er der bagt kokossnitter. En supernem, lille og lækker småkage :)
Opskriften stammer fra en af mine praktikker i min studietid. Jeg fandt den i køkkenet på min praktikskole, da jeg underviste en 6.klasse i hjemkundskab.

Opskriften giver ca. 30 småkager

2 dl. mel
1/4 tsk. hjortetaksalt
125 g. smør/kærgården
2 dl. kokosmel
3/4 dl. sukker


Glasur
75 g. flormelis
2 spsk. kogt vand

Varm ovnen op til 200 grader

Bland mel og hjortetaksalt. Skær smørret i tern og smuldr det i melet. 
Tilsæt sukker og kokosmel og ælt dejen sammen. 
Del dejen i tre som trilles til pølser i bagepladens længde. Læg dem på pladen og tryk dem let flade.

Bag stængerne i 12 min.

Rør glasuren sammen. Glaser stængerne med glasuren, mens de stadig er varme og skær dem i smalle stykker.

2 kommentarer:

  1. Hej Maria :
    Tak for din dejlige ide med den her side . Er ved at lære mit 18 årige barnebarn at bage : Da vi var færdige med Kokossnitterne , siger hun ---- Ih altså mormor , det er nøjagtig som oldemors kager . Tak for denne opskrift som er så god , og Glædelig Jul til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for at I kan bruge min side. Idéen er netop også, at gamle klassiskere, som mine bedstemødre lavede til mig og lærte mig at lave, skal hives frem og have nyt liv :)
      Rigtig glædelig jul til jer også

      Kh. Maria

      Slet