Jødekager


Det særlige ved denne opskrift, som jeg altid bruger, er citronskallen. Det gør jøderkagerne superlækre. 

Opskriften giver ca. 80-100 småkager

250 g. mel
1/2 tsk. hjortetaksalt
1/2 tsk. ingefær
reven skal af 1 citron
200 g. smør
125 g. sukker
1/2 sammenpisket æg

Til pensling:
1 æg
kanelsukker
finthakkede mandler

Mel, hjortetaksalt, ingefær, citronskal og sukker blandes sammen. Skær smørret i tern og smuldr det i blandingen. Saml dejen med sammenpisket æg.
Lad dejen hvile på køl i min. 30 min.
Udrul dejen på et meldrysset bordplade og udstik kager med kageudstikkere. Sæt dem på en bageplade med bagepapir, pensl med sammenpisket æg og drys med kanelsukker og finthakkede mandler.

Kagerne bages 6-7 min. på 200 grader. 




Kommentarer