onsdag den 17. oktober 2012

Kulørte sunde kyllingefrikadeller


Disse frikadeller er inspireret af en opskrift, jeg har luret på hos Newyorkerbyheart. Jeg har lavet nogle justeringer og har bl.a. tilføjet havregryn, som jeg næsten altid gør i mine farsretter. Det er der flere grunde til - det gør farsen mere saftig og cremet. Grynene binder væsken til sig i stedet for, at den bare fordamper. Derudover er det en super måde at kostforbedre sin fars - giver mere fars og giver en større mæthedsfølelse.



Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg, de smager fabelagtigt. Jeg har her serveret dem med en god salat med feta, hjemmelavede kartoffelbåde og aioli med estragon - Opskrift

Opskriften giver ca. 35 små frikadeller



2 gulerødder (mellemstørrelse) fintrevede
1 lille squash (ca. 250 g.), fintrevet
1 lille løg, revet
1 lille peberfrugt skåret i bittesmå tern
2 fed hvidløg
1-1 1/2 dl. havregryn
450 g. hk. kylling
1 spsk. dijonsennep
ca 1 tsk salt
friskkværnet peber

Rør alle ingredienserne godt sammen og stil farsen i køleskabet ca. 30 min.
Form små frikadeller af farsen og steg dem ved middel varme ca. 5 min. på hver side.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar