Jordskokkesuppe med mascarpone


Eftersom turen meget snart går til USA, er projekt "tøm køleskabet" sat igang.
Udgangspunktet for aftenens måltid er en pose jordskokker, en rest mascarpone og et par skiver lufttørret skinke.

Det blev til en ganske velsmagende  og lækker suppe med masser af smag.

500 g. jordskokker
3 mellemstr. kartofler
1 løg
2 fed hvidløg
2 kviste timian
2 spsk. olivenolie
1 l. hønsebouillon
1 dl. mascarpone (alternativt kan flødeost bruges)
1-2 spsk. æblecidereddike
salt og peber

5 skiver lufttørret skinke

Skrab jordskokkerne og skær dem i tern. Skræl kartoflerne og skær også dem i tern. Hak løg og hvidløg.
Sauter jordskokker, kartofler, løg, hvidløg og timian et par minutter i olivenolie i en gryde.
Tilsæt bouillon og kog suppen i ca. 15 min. til grøntsagerne er møre.
Tilsæt mascarpone og blend suppen glat.
Smag til med æblecidereddike, salt og peber

Steg skinken sprød på en pande evt. med lidt fedtstof. Bræk den i mindre stykker og kom den i suppen v. servering (den bliver blød, når den ligger i suppen).


Servér suppen med godt brød.



Kommentarer