Hvid "brownie" med hindbær

Jeg har igen været i haven og plukke hindbær. Der er ikke så længe til, at jeg skal fejre min 30 års fødselsdag, og derfor ville jeg gerne forsøge at lave en kage, som jeg kan servere for min gæster til kaffen.
Jeg ville gerne forsøge mig med en "brownie" med hvid chokolade, hindbær og mørke chokoladestykker.
Resultatet blev over al forventning, så den kan jeg vist roligt servere 13. oktober :)

Opskriften giver 20 stykker

175 g. hvid chokolade
110 g. smør
100 g. sukker
2 æg
1 tsk. vanillesukker
140 g. mel
1/2 tsk. bagepulver
75 g. mørk chokolade, grofthakket
125 g. friske hindbær (frosne kan nok også bruges, men jeg har brugt friske)

Hak den hvide chokolade, skør smørret i tern og smelt begge dele i en skål over vandbad. Hæld blandingen i en røreskål, tilsær sukker og rør det sammen med en ske.
Slå æggene ud i en lille skål og pisk dem let sammen.
Tilsæt æggene til blandingen lidt af gangen, mens der røres. Tilsæt vanille og rør sammen til en ensartet masse. 

Bland mel og bagepulver og sigt det i blandingen. Rør det sammen.
Tilsæt halvdelen af hindbærene og den mørke chokolade og bland den.

Dejen hældes i en smurt (eller bagepapirsforet) form på ca. 20x30 cm. De resterende hindbær fordeles over dejen og trykkes let ned i den.

Bag kagen v. 180 grader i 20-25 min.

 Afkøl kagen før servering. Den bliver ikke dårligere af at stå i køleskabet 


Kommentarer