Spidskålssalat med salte mandler

Denne salat blev lavet som tilbehør til kylling og kartofler. Den blev lavet af "hvad jeg nu lige har", og den blev faktisk ret lækker, synes jeg. Men prøv selv! :)
Jeg nåede lige at fange et billede før salaten var helt væk ;)

1 lille spidskål
2 gulerødder
1 æble
1 håndfuld saltede mandler

Skær kålen i meget fine strimler.
Skær gulerødder og æble i julienne - nemmest med et juliennejern
Hak mandlerne groft.
Bland grøntsagerne sammen - mandlerne vendes i salaten lige inden servering.

Dressing
3 spsk. olivenolie
2 spsk. hvidvinseddike med hindbær (kan man ikke opdrive sådan en, kan en anden lys madeddike bruges - f.eks. æbleeddike)
1 tsk. sød sennep
citronpeber (min er et glas fra knorr)
salt

Rør ingredienserne sammen og hæld dressingen ud over salaten. Den bliver ikke dårligere af at få lov at stå at trække en times tid.

Kommentarer