fredag den 10. august 2012

Pølsehorn

Der er tale om en ret stor portion, da jeg altid bager en del til fryseren, når jeg alligevel er igang. Ønsker man ikke at lave så mange, skaleres opskriften blot ned.

Der bliver ca. 60 store pølsehorn (alm. størrelse) eller ca. 100 minipølsehorn.

3 dl. lunkent vand
50 g. gær
2 dl. yoghurt el. andet surmælksprodukt
1 stor gulerod, fintrevet
1/2 courgette, fintrevet
2 æg
1 tsk. salt
1 dl.rugmel
2 dl. grahamsmel
ca. 800 g. hvedemel

60 Brunchpølser (eller 30 alm. pølser, som halveres) eller 100 cocktailpølser (IKKE dem på dåse)
Ketchup og sennep

1 sammenpisket æg til pensling
sesamfrø.

Udrør gæren i lunkent vand. Tilsæt yoghurt, fintrevet courgette og gulerod,
æg og salt og rør det sammen.
Tilsæt rugmel, grahamsmel og hvedemel lidt af gangen.

Stil dejen til hævning min. 30 min. (gerne 1 time).

Del dejen i 8 stykker (eller 12, hvis der skal laves minihorn).

Rul et stykke ud til en cirkel og del den i 8 stykker.
Smør et tyndt lag sennep eller ketchup på trekanterne, læg en pølse på og rul dem sammen.

Lad hornene efterhæve på bagepladen ca. 15 min.
Pensl med sammenpisket æg og drys med sesam.

Alm. horn bages ca. 20 min. v. 200 grader
Minihorn bages ca. 15 min. v. 200 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar