Sennep/sesamkylling på ratatouillebund

Søndag er der tid til at eksperimentere, og det blev gjort i går med denne ret. En god gæsteret med masser af smag.
Retten passer til 4 voksne.
Før og efter en tur i ovnen

Ingredienser:
1 hel kylling(eller kyllingelår)
750 g. små kartofler (gerne nye)
1 aubergine
1 rødløg
2 peberfrugter
4 tomater
6 fed hvidløg
olivenolie
frisk rosmarin
frisk timian
salt og peber

3 spsk. dijonsennep
2 spsk. olivenolie
sesam (gerne både sorte og hvide)

Vask og skrub kartoflerne og halvér dem. Kog dem i 3-4 minutter i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre. Hæld dem i en smurt bradepande.
Skær aubergine og peberfrugter i store tern, rødløg i tynde både, tomater i 8.dele og hvidløgsfedene i halve. Hæld grøntsagerne i bradepanden og vend med olie, rosmarin, salt og peber.
Partér kyllingen og fordel stykkerne ovenpå grøntsager og kartofler.
Rør sennep og olie sammen og pensl kyllingen med blandingen. Drys med sesam.

Bag retten i ovnen v. 200 grader i ca. 1 time.

Server med en kold sauce med krydderurter.

Krydderurtesauce 
3 dl. fraiche 9%
1 spsk. sød fransk sennep
1 spsk. citronsaft
et skvæt hvidvinseddike
1 dl. blandede friske krydderurter (basilikum, purløg, løvstikke, estragon)
1 fed hvidløg
salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen og smag til.

Kommentarer