søndag den 10. juni 2012

Ravioli m. ricotta/spinat og salviesmør

Disse raviolier er virkelig lækre. En lækker gæsteret, som enten kan bruges som forret eller som tilbehør til f.eks. fisk. Opskriften giver ca. 30 store raviolier (passer til 6 voksne som tilbehør).

1 portion hjemmelavet pasta -  Opskrift
Ingredienser til ravioli
1 lille finthakket løg
250 g. frisk spinat
revet skal af 1/2 citron
2 fed hvidløg
1/4 tsk. muskatnød
2 æggeblommer
1 bæger ricotta

1 sammenpisket æg + 1 spsk. vand


Følg opskriften til hjemmelavet pasta.
Rens spinaten. Svits løget i en sauterpande - det må ikke få farve. Tilsæt spinaten, citronskal, hvidløg og muskatnød og steg ved middelvarme til spinaten er klasket sammen og væden er fordampet.
Køl blandingen let af og tilsæt ricotta og æggeblommer. Rør det godt sammen.

Fordel fyldet på halvdelen pastapladen, pensl rundt om med sammenpisket æg.







Fold den anden halvdel af pladen henover, tryk pladen sammen og stik ud med en kop/glas/udstikker.
Kog raviolierne i rigelig vand i 4-5 minutter.


Salviesmør

50 g. smør
12 salvieblade - halverede
1 fed hvidløg - presset
2 spsk. friskrevet parmesan eller pecorino

Smelt smørret og kom salvieblade, hvidløg og ost i og steg under konstant omrøring i 1-2 minutter.

Hæld den varme salviesmør over raviolierne og server straks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar