mandag den 2. januar 2012

Cognac/pebersauce


Denne sauce lavede jeg til nytår som tilbehør til oksemørbrad. Det er en fyldig sauce, så den egner sig fortrinligt til rødt kød.

1 meget finthakket skalotteløg
1 tsk. smør
1 spsk. tomatkoncentrat
1 tsk. dijonsennep
2 cl. cognac
1-2 spsk. grønne madagascarpeberkorn i lage (uden lagen) - afhængig af hvor krads saucen skal være.
1 dl. oksebouillon
1 spsk. sukker
1 dl. creme fraiche 18 %
1 tsk. maizena
1 1/2 dl. piskefløde
1 tsk. ribsgele
madkulør

Steg det finthakkede løg i smør. Tilsæt tomatkoncentrat og dijonsennep og rør godt. Tilsæt cognac og peberkorn og lad det koge op. Herefter tilsættes bouillon og sukker. 
Rør maizena ud i creme fraichen og tilsæt det til saucen. Pisk godt og kog op.
Tilsæt piskefløde og ribsgele, kog op og smag til.
Tilsæt et par dråber kulør.

9 kommentarer:

  1. Hej Maria

    Fandt din opskrift i dag og afprøvede den med det samme, som tilbehør til et par lækre oksefiletbøffer. Den er nem at gå til og smager skønt. Elsker at det ikke bare er den sædvanlige cognac-okseboullion-peber-fløde sammensætning, dine ingredienser giver så meget dybere smag og er skønt til oksekød :) Tak for at du delte den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din respons :)
      Det er jo en sauce, men ret mange ingredienser, men det var det, der skulle til, for at få den fylde og, som du skriver, dybde, jeg gerne ville ramme.
      Det glæder mig, at den også faldt i din smag :)

      Slet
  2. Hej Maria,
    Jeg fandt din opskrift og vil gerne prøve den, men har lige et par spørgsmål
    Er det korrekt at der kun skal 1 tsk smør i sovsen? - og hvor mange gram er 1 tsk smør sådan ca? 5 gram??
    Til hvor mange personer er sådan en enkelt portion?
    Med venlig hilsen og godt nytår
    Brian

    SvarSlet
  3. Hej Brian,
    Tak og godt nytår tilbage til dig :)
    En tsk. smør svarer til 5-10 g. smør. Det er ikke så afgørende for smagen, men løgene skal helst have lidt at stege i, så jeg ville nok tage 10 g.
    Sådan en portion giver ca. en halv liter sovs. Hvor mange portioner, det giver afhænger nok lidt af, hvor sovseglad man er. Jeg har lavet denne portion til 4 voksne, og det passede fint.
    Mvh. Maria

    SvarSlet
  4. Kan den mon laves færdig på forhånd og bare opvarmes, inden den serveres ?
    Glæder mig til at prøve den :-)
    Mvh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle.
      Du kan sagtens lave den på forhånd. Sidst lavede jeg dagen i forvejen :)
      Mvh. Maria

      Slet
  5. PS: Kan du også nogenlunde guide mig mht. hvor stærk din udgave er ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er ikke stærk :) Børn kan sagtens også spise den.

      Slet
  6. 1000 tak for svar og rigtig Godt Nytår :-)
    Mvh
    Helle

    SvarSlet