Tiramisu


Denne opskrift på tiramisu kommer oprindelig fra en tidligere kollega, hvis mand var italiener. Det er en superlækker og nem dessert, der dog skal forberedes i god tid.
På billedet er tiramisuen lavet i portionsglas, men kan sagtens laves i et stort glas/porcelænfad.

Opskriften er til 8-10 personer

Ingredienser:
500 g. mascarpone ( 2 bøtter)
6 past. æggeblommer
150 g. flormelis
1 tsk. vanillesukker
1/4 l. piskefløde
3 past. æggehvider
ca. 300 g. lady fingers (1 1/2 pakke)
ca. 2 kopper stærk kaffe
1/2 dl. Ameretto likør
usødet kakao

Fremgangsmåde:
Æggeblommerne piskes med flormelis og vanillesukker til en æggesnaps. Mascarponen røres i og det piskes godt sammen. Piskefløden piskes stiv, det samme med æggehviderne.
Begge dele vendes i mascarponecremen.
Lady fingers dyppes i kaffe og lægges i bundes af et fad, så hele bunden er dækket. Dryp kiksene med likør og kom et godt lag creme hen over. Derefter et lag kaffedyppede ladyfingers, likør og tilsidst resten af cremen.
Fadet sættes i køleskabet og skal trække min. 6 timer - meget gerne natten over.

Lige inden servering sigtes et tyndt lag kakao hen over kagen.

Kommentarer