torsdag den 14. juli 2011

Aioli med estragon

Denne aioli/hvidløgsmayo er meget oplagt at bruge til tapas, fisk, kartofler, i en burger og meget mere

Ingredienser:
3 store fed hvidløg, finthakkede
2 past. æggeblommer
2 1/2 dl. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 spsk. limesaft
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. frisk estragon, finthakket
salt og peber

Alle ingredienser skal have stuetemperatur.
Rør æggeblommer og hvidløg godt sammen med en håndmikser eller i en foodprocessor. Hæld under konstant omrøring olien i blandingen i en tynd stråle, lidt ad gangen. Den skal tykne mere og mere, så der dannes en tyk mayonnaise.
Tilsæt citron- og limesaft, sennep og estragon og krydr med salt og peber. Rør aiolien helt glat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar